Jazzy julebal hos “Hva no do” på Hotel Hirtshals

Jens, Tor, Henning og John har som ambition at anskaffe sig nye hatte til hvert arrangement i jazzklubben "Hva no do", hvilket ikke var svært til torsdagens julebal på Hotel Hirtshals.

18

Der var ikke færre end 120 gæster til den lokale jazzklubs arrangement med et jazzy julebal om aftenen den 29. december på Hotel Hirtshals, hvor musikken blev leveret af Nordjysk Jazz Sørvis.

Gæsterne fik serveret en fiskeforret bestående af lyssejtimbal og hvidvinssmørsauce, varmrøget laks med peberrodscreme og rugbrødschips samt rødspætteroulade med laksefars. Derefter kalvemørbrad med to slags kartofler og to sauce, rødkålssalat og haricotverts med perleløg og bacon. Det hele afrundet med amerikansk cheesecake, jordbærcoulis og friske bær.

– Det blev en super aften, hvor det hele blev afsluttet med mig på scenen iført nissehue, en trombone, og Amazing Grace fyldte lokalet, fortæller Tor Ove Sørlie fra jazklubben “Hva no do.

Medlemmerne af Nordjysk Jazz Sørvis:

Kjeld Pedersen (banjo/vokal),
Jacob Lillienskjold (sax/klarinet)
Carsten Ramsing (tuba/sousaphone)
Jørgen Rubæk (trombone)
Jørgen Jensen (trommer)

Foto: John  Kongerslev.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments