
Der sker noget, når All Time Jazz Band entrer scenen. Udgangspunktet er den levende New Orleans Jazz, som den blev spillet og stadig spilles i jazzens hjemby.
All Time Jazz Band har et uhyggeligt stort repertoire og tager, uden at ryste på hånden, afstikkere til swing, blues, rock og rul og evergreens. Alt leveres med professionalisme, sikkerhed, stilfornemmelse, humor og musikalitet i et mix – med en utrolig mangel på selvhøjtidelighed. Ret specielt er det, at alle bandets medlemmer er vokalister og synger enten solo eller kor i flerstemmige arrangementer.
Bandet har altid et par nye overraskelser med på repertoirelisten. Blandt andet har All Time Jazz Band reddet en del stort set ukendte gamle jazznumre op fra den store glemmekiste – musik, der ved tilfældighedernes spil er gledet ud af det traditionelle repertoire, men som fortjener et nyt liv.
Orkestermedlemmer: Ole Rosendal (trompet/flygelhorn/sang), Erik Schreiber (tenor sax/clarinet/sang), Morten Tværmose Andersen (bas/sang), Jan Gruwier Larsen (banjo/guitar/sang), Jørgen Mulbjerg (trommer/sang).
- Lørdag den 29. oktober kl. 12:30 på Hirtshals Kro
- Billetkøb og bordreservation sker ved personlig henvendelse til:Klipperen, Nørregade 4D, Hirtshals (åben: Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag)
- Lækker buffet med spændende specialiteter serveres indtil kl. 14:00, hvorefter swingende musik vil fylde Kroens festsal i de følgende 3 timer.
Link: Jazklubben “Hva no do”