JazzCamp for Piger 2019 hos Hjørring Musiske Skole

Hjørring Musiske Skole har en rigtig sjov aktivitet KUN for piger mellem 10-15 år i vinterferien.

62

Hjørring Musiske SKole afholder i vinterferien JazzCamp for Piger 2019. Eventen handler om at spille musik og have det sjovt sammen.

Man kan være med uanset instrument eller erfaring. Eneste krav er, at man er pige og mellem 10 og 15 år. Man kan enten spille på det instrument, man plejer, eller benytte muligheden for at prøve at helt nyt!

Det er fire fantastiske dage med masser af musik – fra tirsdag til fredag kl. 10-15 i skolernes vinterferie, altså fra den 19.-22. februar 2019. Campen foregår på Hjørring Musiske Skole i Dronningensgade og afsluttes med en stor fælles koncert. Det koster 500 kr. at være med.

Tilmelding på www.jcfp.dk. For mere information kontakt afdelingsleder Signe Wang Carlsen, Hjørring Musiske Skole, tlf. 4122 4350 e-mail: signe.wang.carlsen@hjoerring.dk 

Fakta

JazzCamp for Piger har siden 2014 fundet sted sted i skolernes vinterferie i hele landet og arrangeres hvert år af JazzDanmark og Copenhagen Jazz Festival på udvalgte musikskoler og institutioner i hele landet.

Det er sådan, at pigerne fylder meget lidt i jazzmusikken og i rytmisk musik generelt. Derfor forsøger man med sådanne initiativer at få flere piger til at spille musik sammen, og at de holder fast i de venskaber, de knytter på campen, og måske også i de bands, der etableres.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments