
Inspireret af tidligere tiders 5. juledags julebal på Hirtshals Kro, hvor Borgerforeningen fyldte alle Kroens lokaler med festglade borgere til foreningens juletræ for voksne, genopliver jazzklubben nu traditionen med festligt julebal til swingende jazzmusik på 5. juledag eller torsdag den 29. december:
-Aftenarrangementet byder på lækker middagsbuffet fra kl. 18 – 20 og herefter musik og dans til kl. 24.
-Billetkøb og bordreservation sker ved personlig henvendelse til Klipperen, Nørregade 4, Hirtshals (Åben: tirsdag, torsdag, fredag og lørdag). Billetpris kr. 250.
-Mere info på klubbens hjemmeside: www.hvanodo-jazz.dk
Nordjysk Jazz Sørvis leverer musikken til juleballet.
Bandet består af fem garvede og rutinerede nordjyske jazzmusikere, der spiller glad og svingende New Orleans jazzmusik. Uanset scenens størrelse kommer bandet udover scenekanten med munter jazz til stor glæde og nydelse for publikum.
Musikken får foden til at vippe i takt, så er det hele sagt!