Janice Hunter er maj måneds udstiller hos Nordjyske Bank

Nordjyske Bank fortsætter med at fejre sit 60 års jubilæum og 100 års byjubilæum for Hirtshals.

153

I maj måned kan man hos Nordjyske Bank i Hirtshals se keramiske værker af Janice Hunter, som i det daglige driver sit arbejdende værksted i Tornby Gamle Skole.

Janices værker spænder vidt, og i udstillingen kan man se alt fra Kineske grise (2019 er grisens år i Kina), olivenskåle, fade, vaser og til en vanddispenser til sin whiskey sjus.

Janice Hunter arbejder med forskellige teknikker omkring glasering af sine produkter med baggrund af forskellige lertypers forskellige smeltegrænser, hvilket der også er fine eksempler på i de udstillede værker.

– Værkerne kan ses gennem bankens vindue, men Nordjyske Bank vil allerhelst byde indenfor i varmen, hvor vi byder på en kop kaffe eller kakao, lyder det fra souschef Thomas Møller Petersen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments