Jane Christensen: O. C. sikrede tågehornene i Hirtshals

Jane Christensen er datter af Ove Christensen og fortæller her sin version af historien om tågehornene i Hirtshals.

766

Af Jane Christensen

Hirtshals

Jeg bliver simpelthen nødt til at reagere på jeres artikel om tågehornene. Artiklen er for så vidt fin, men jeg bliver dybt skuffet over, at det lyder, som om det er murermester Jørgen Thårup, der har givet hornene til fyret. Det er simpelthen ikke korrekt.

Min far Ove Christensen også kaldet O. C. havde Ove Christensens Maskinværksted på havnen. Han arbejdede i mange år for Farvandsvæsenet og det var også ham, der tog hornene ned, da fyret skulle elektrificeres. Farvandesvæsenet var egentlig kun interesseret i at komme af med hornene, men det kunne min far simpelthen ikke ha’. At de tågehorn, som havde betydet så meget for byen, for fiskerne og byens beboere, skulle skrottes. Det kunne ikke passe!

Så min far købte dem og fragtede dem hjem til sit hus på Kystvejen. Senere har min mand og jeg rejst rundt med dem, hvor vi nu har boet. Deres sidste bosted blev ved vores sommerhus i Kjul, og da Jørgen Thårup købte sommerhuset, indgik det i aftalen, at han skulle køre hornene tilbage til fyret, for nu var Fyrfonden aktiv og tog vare på fyret, og så kunne hornene komme hjem igen. Så derfor var det Jørgen Thårup der afleverede dem!

Er du/I interesseret i at høre historien, så fortæller Torben Vandsted og jeg historien for TV2 Nord i morgen formiddag på fyret, før de fragtes til den grønne plads og trappen.

Undskyld at jeg reagerer, men de horn har altså fulgt mig hele mit liv, og betydet så meget for mig.


Netavisens kilde til første artikel om tågehornene er Hirtshals Fyr.


Link til tidligere artikel

Tågehorn til folkefesten

4 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Kjeld Jensen
5 år siden

Det er vist ikke nødvendigt at undskylde her. Der er forhold i livet, der er hjerteblod, og som man værner om.
Det er nok heller ikke en rar fornemmelse at pynte sig med lånte fjer. Det kan gi’ varmen på kort sigt; men redelighed er en god følgesvend.
Så der er nok tale om en mistolkning i forbindelse med afleveringen.

Bente Koning
5 år siden

Tågehornene har været der hele min barndom, fortalte os om havgus, som vi også følte på vore våde bade kroppe, mor og far sagde, er I i vandet så kom op på stranden, og pak alt sammen og kom hjem. Min far var fisker og når tæt tåge vælte ind på kysten, samlede mødrende sig ved (Berlinermuren) der ventede de på at flåden skulle komme i land. Stor betydning har hornende for vi indfødte.
Mvh fiskedatter af Mads Josephsen

Poul Erik
5 år siden

Var OC. Også med til bygge de nye horn på skrænten med 4 horn i . Bor du så på kystvejen i dag? jeg kom i lære ved din far i 64 Rejste derfra 69 skulle ind og være soldat. Jeg boede på fyret i 12 år , vil slutte nu hej

Jan Olesen
5 år siden

Saadan Jane O.C. Godt at du kan staa frem for din far. Jeg syntes det mangler mange gange for dem der var der fra begyndelse. Dem der var med til at bygge fundamentet for byeb som saa mange nyder godt af.
Du kan vaere stolt af din far. Han var et af de fineste mennesker paa havnen.