Jakob Borup vil være spidskandidat for Venstre i Hjørring Kommune

Tidligere skoledistriktsleder Jakob Borup går ind i politik og vil være spidskandidat for Venstre i Hjørring Kommune.

1555
Skoleleder Jakob Borup. Foto: Arkiv.

Jakob Borup er bestemt ikke noget ubeskrevet blad i Hjørring Kommune. Mange kender ham både som habil fodboldspiller og ditto træner samt tidligere øverste leder i det store Sindal Skoledistrikt. Nu har han altså også fået ambitioner om at komme i Hjørring Byråd for Venstre.

– Hvis du vil støtte mig med en stemme, er muligheden der for at melde dig ind i Venstre inden den 7. september. Du skal så møde op i HPR Hallen den 14. september kl. 19.00 for at afgive din stemme på mig, hvis du bor i Hjørring kommune, lyder opfordringen fra Jakob Borup.

– Jeg står for tillid, respekt og data i alt sit arbejde med fokus på målet og bedre løsninger, end vi har lige nu. Ligesom jeg ønsker noget af det gamle Venstre frem igen med hensyn til Grundtvig og Kold. Vi skal have mere plads til humanitet, sammenhold og fællesskab, forklarer Jakob Borup.

– Vi skal væk fra blind effektivisering, for det viser sig jo slet ikke sikkert at være effektivt. Altså ind med fokus på menneskets værdi og kompetencer. Det skaber et harmonisk og effektivt samfund. Jeg vil også arbejde på, at vi får lavet nogle projekter, der støtter op om min politiske agenda. De er i støbeskeen på ideplan, forsikrer den tidligere skoledistriktsleder.

– Jeg vil have vækst på udvalgte strategiske steder og herunder et perspektiv på, hvordan det kommer til at løfte Hjørring og tiltrække driftige mennesker og flere tilflyttere. Vi skal på dette område have flere oplæg klar og huske på, hvad det er for slags mennesker, der kan bidrage til samfundet i hjørring Kommune, lyder det videre fra Jakob Borup.

– Motivet er at være med til at skabe et Venstre med endnu større fokus på mennesket end på organisationerne og systemerne, slutter den måske kommende spidskandidat for Venstre.

2 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Jimmy Grant Larsen
4 år siden

Til KV21 stiller Venstre op med Arne, Jakob, Søren og Henrik som borgmesterkandidater og Venstre er igen sikre på at indtage borgmesterstolen i Hjørring Kommune – helt utroligt at Socialdemokratiet ikke kan finde en Socialdemokrat til posten med så mange talenter i byrådsgruppen.

Jimmy Grant Larsen
4 år siden

– og hvis Henrik eller Jakob vinder så får vi en borgmester der er klar over hvad demokrati er og forstår simple retsprincipper i modsætning til de to andre