Fra Hjørring Judoklub deltog i U 15 Emil Fjelvig, Victor Gaarden Andersen og Jakob Kirmayer samt i U 12 Bastian Vesterskov Andersen.
Emil fik 2 kampe, hvor han vandt den første efter få sekunder. Den anden kamp tog lidt længere, men alligevel efter kort tid lykkedes det ham også at kaste modstanderen, og han vender hjem med en flot guldmedalje.
Jakob tabte sin første kamp mod en noget stærkere hollændere, men i anden kamp fik han kastet sin modstænder og tog ham i holdegreb, og i 3. kamp fik han modstanderen på gulvet med en benfejning. En fin sølvmedalje ligger i skrivende stund i tasken.
Victor vandt sin første kamp mod en kæmper fra Danmark, som han har kæmpet imod mange gange. Han tabte i anden kamp mod en Hollænder, men han vandt 3. kamp, ligeledes over en hollænder. Da alle tre kæmpere havde vundet lige mange kampe, var det pointtal, som blev afgørende og Victor vender hjem med en velfortjent bronzemedalje.
Bastian har kun gået til judo i 8 måneder, men han havde mod på det store stævne. Han havde 3 kampe. I den første kamp besejrede han en tysk modstander med en flot Ippon. I anden kamp mod en dansker fik han modstanderen i holdegreb og vandt efter 20 sekunder. Den sidste modstander, igen en tysker, var noget mere rutineret. Bastian blev hurtig taget i holdegreb og tabte dermed den sidste kamp. Han kunne nu tage en flot sølvmedalje med hjem.
Da kampene foregik både lørdag og søndag, sov de danske deltagere i en idrætshal, med fælles pizza, boldlege, hygge og samvær – en oplevelse, som de helt sikkert husker længe.