Ivan Leth: – For stor forskel på mine og partiets værdier

Min begrundelse for udmeldelsen er, at der er uoverensstemmelse mellem mine holdninger og værdier i forhold til gruppen og partiet.

502

Det lykkedes kort efter, at Flaskepostens første artikel om Ivan Leths farvel til den socialdemokratiske byrådsgruppe og partiet var sendt, at fange hovedpersonen til en kort snak mellem to møder.

Ivan Leth fortæller, at han meldte sig ud af Socialdemokratiet mandag blandt andet, fordi han føler, at hans indflydelse efter otte års byrådsarbejde er stærkt minimeret.

-Betyder din beslutning, at du er færdig med politik. Overvejer du at trække dig?

-Nej da, jeg er rigtig glad for at være i politik, og det har jeg været i alle otte år. Jeg fortsætter i byrådet som løsgænger. Der var bare blevet for stor forskel på mine værdier og partiets, siger Ivan Leth.

I en officiel pressemeddelelse beskriver han kort sagen:

Jeg ønsker med øjeblikkelig virkning at udtræde af den socialdemokratiske byrådgruppe i Hjørring byråd, men fortsætter som løsgænger i byrådet. Min begrundelse for udmeldelsen er, at der er uoverensstemmelse mellem mine holdninger og værdier i forhold til gruppen og partiet. Samtidig, som konsekvens af ovennævnte, ønsker jeg at melde mig ud af Socialdemokratiet.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments