IVÆRKSÆTTERI: Den bedste titel for mig er Gustav Urth

Følg dine drømme, men mærk nu lige ordenlig efter, lyder et bon mot for iværksætteren Gustav Urth, som i denne nye serie præsenterer sin virksomhed Naturtryl.

313

Af Gustav Urth

Naturtryl

Hjørring

Mit navn er Gustav, Gustav Urth hedder jeg.

Jeg er 19 år, og bor i en by i Nordjylland, kaldet Hjørring, her har jeg boet hele mit liv.

Jeg har ligesom alle andre gået i en helt almindelig folkeskole, i folkeskolen, var jeg faktisk en af de bedste i klassen til at læse. Men det var egentlig lidt ligemeget, for det var ikke det, der gav venner. Jeg kunne ikke spille fodbold, jeg havde ikke sixpacken…
Men hvis du spurgte mig om, hvilket dyr du havde fundet på legepladsen, kunne jeg snakke til solen gik ned. Var det sejt? Næh egentlig ik.

For at det ikke skal være løgn, så havde ham her naturfreaken, også en lille biks kørende ved siden af, for lidt lommepenge skulle man vel tjene.

Jeg har altid været klassens klovn!
Jeg kunne blive i tvivl, om “sæt dig ned” og “ti stille” var en del af pensum, jeg hørte det nemlig på daglig basis.

Tilbage til min lille biks!
Jeg havde en flot stor papkasse, hvor at jeg med sprittusch, havde skrevet med store bogstaver “GUSTAVS TRYLLESHOW”.
Jeg tog ud og udfoldede mit show/entertainer-gen.
Og det viste sig at være en succes, til fødselsdage, bryllupper, byfester osv.
Folk bookede over min facebookside “Urths trylleri”.

Jeg havde en klar tanke om at i mit voksne liv skulle jeg være biolog, fordi det er den eneste titel der findes indenfor naturnørderi. Ikke dyrepasser, det er godt lønnet, men der er ingen pladser, fik man altid fortalt.

Den hemmelige opskrift er bare 3 år på gymnasiet, videre på universitetet, og bum en ny biolog er kommet til verden…
Jeg startede på HTX…

Ved siden af HTX, havde jeg stadig min lille trylle-biks kørende, på dette tidspunkt havde jeg vel efterhånden 150 shows på bagen.

En dag høre jeg i fjernsynet i go’mårn Danmark, en stemme sige
“Vores verden er ved at gå i stykker, mennesket er skyld i, klimaforandringer, CO2-udslip, og vi står midt i en biodiversitetskrise”. Værten sluttede med disse ord “vi skal passe på vores klode, fordi husk at det er vores børn der skal overtage den”.

Jeg tænkte med det samme, du skal ikke bruge sådanne ord, og bagefter nævne at børnene skal overtage, fair nok. Vi alle ved at børn ikke forstår de ord du lige har sagt, så det kom helt naturligt til mig, at jeg vil starte en koncept der kan fortælle om naturen og dens forskellige sider, i børnehøjde….

Og hvorfor ikke blande mine to største interesser, og prøve med et naturtrylleshow, jeg oprettede en ny facebookside “Naturtryl”.
Og hold fast det tog fart, folk var vilde med det! Jeg blev kontaktet alle mulige steder fra, jeg tog skridtet og droppede gymnasiet. (Det lyder som om at det var en beslutning jeg tog på en eftermiddag, og det var det laaangt fra).

I dag, ét år senere, har jeg karriere-mæssigt oplevet:
99arter, Tv2nord, Dr.Ramasjang, naturmødet, Wildlife fighter, Nordjyske medier, Naturtryl, Skagen fuglestation, radio ANR, Nordsøen Oceanarieum, børnehuset Søløven,
& ikke mindst 250 trylleshows på bagen.

Prøv at tænk, hvis jeg havde startet til fodbold, eller droppet dyrene, og bare rolig idag har jeg mange venner.
Men sixpacken må jeg stadig tænke mig til.

De gyldne ord: Man kan ikke uddanne sig til at blive naturtryllekunstner, mennesker vil gerne puttes i en kasse, og skal have en smart titel. Jeg synes den bedste titel for mig er GUSTAV URTH…


I serien IVÆRKSÆTTERI lader vi unge eller bare nye iværksættere selv præsentere deres virksomhed. Har du derfor indenfor det sidste år eller to startet eget firma i Hjørring Kommune, skal du være velkommen til at sende en præsentation og et foto eller to til den lokale netavis FlaskePosten.nu. Så stiller vi kvit og frit forsiden til rådighed for dig og din virksomhed. Bare send til flaskeposten@flakseposten.nu.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments