Af Martabolette Stecher
Hirtshals
Jeg har altid været optaget af, hvad vi kan gøre med det, der er – og hvordan vi kan få ting til at ske. Ikke for partout at ville presse noget igennem, men mere for at undersøge, om det nu ikke også var en mulighed.
Da jeg startede op som selvstændig coach og konsulent i 2001, havde jeg ærligt talt ikke den fjerneste ide om, hvordan jeg skulle få det til at lykkes. Men det viste sig at være et godt udgangspunkt, for når du ingenting ved, er potentialet totalt.
Jeg havde hørt om en messe i Bellacentret, hvor Steven Cowey – ham med de syv gode vaner – ville deltage via live transmission fra USA. Det handlede om ledelse, udvikling og uddannelse. Lige mig, tænkte jeg. For hvis jeg kom derover, ville jeg garanteret møde nogen, der havde brug for noget, som jeg kunne tilbyde. Problemet var blot, at jeg ikke havde de vel 8.000 kr., som det kostede for at deltage.
Den fortsætter med at søge. Så jeg ringede over til arrangørerne i Bella Centret og kom til at tale med en sekretær. Jeg fortalte, at jeg var en arbejdsløs iværksætter oppe fra Hirtshals af, og at jeg ville høre, om der mon ville være rabat, hvis man var sådan en.
Jeg kunne fornemme, hvordan sekretæren holdt telefonen ud fra øre og rystede på hovedet. Hun svarede, at hun aldrig havde hørt om, at der skulle være rabat til hverken arbejdsløse, iværksættere eller folk, der kom fra Hirtshals. Men hun ville spørge direktøren.
Næste dag dag ringede hun igen og fortalte, at direktøren havde svaret, at de havde så travlt med at få det hele til at gå op, der var sygemeldinger blandt personalet, osv., så han havde ikke tid til at tage sig af arbejdsløse iværksættere fra Hirtshals.
Hvis en båd ikke fanger noget i første hug, sejler den jo ikke hjem. Næste dag ringede jeg igen til sekretæren. Nu behøvede jeg næsten ikke at forklare, hvem jeg var, da jeg havde sagt mit navn. Nå, du er hende der den arbejdsløse iværksætter fra Hirtshals. Ja, svarede jeg, og fortsatte: Hvis I har så travlt, så vil jeg gerne tilbyde min arbejdskraft gratis mod, at jeg kan få noget rabat på billetten. Det ville hun undersøge.
Næste dag ringede hun igen og fortalte, at direktøren havde syntes, det var en glimrende ide. Hvis jeg ville arbejde to dage på messegulvet med registrering og modtagelse af deltagerne, kom jeg gratis ind. Så jeg arbejdede i to dage med at registrere folk og fandt hurtigt ud af, hvem jeg kunne tage fat på. Jeg hørte Steven Covey og mødte en konsulent fra en faglig organisation i København, der gav mig min første store ordre.
Moralen må da være, at vi ikke skal lade begrænsninger og skærpede vilkår påvirke vores lyst til at undersøge muligheden. Nej, vi skal i langt højere grad tage imod dem som modstand, der kan få os til at tænke nyt og gå nye veje, som vi ikke på forhånd ville have fået øje på, hvis ikke der var blevet sat noget op foran os.
Stærkt gået. Jeg fik et tilbageflash til en engelsk tv-serie (i sort/hvid sikkert før du husker). “when a boat comes inn”.