Efter en lækker brunch lørdag formiddag på Café2 ved Restaurant Lilleheden trak ikke færre end syv knivskarpe kunstnere i det varme tøj og kastede sig i nogle timer ud i kampen med isblokkene og mod den stride vind på Den Grønne Plads i Hirtshals.
Isskulpturfestivalen var i år arrangeret af Byforum Hirtshals og Hirtshals Handel & Erhverv og udfoldede sig som allerede antydet i læ for en halv og indledningsvis drivvåd pelikan, der på flere måder pressede både de deltagende børn og kunstnernes spidskompetencer samt kreativitet til det aller yderste.
Det førte dog til smukke skulpturer forestillende bølger og vikingeskibssejl samt en ugle og et berømt fyrtårn, men også nogle mere abstrakte samt finurlige og karakterfulde figurer, som man nedenfor kan nyde synet af takket være de flotte fotos taget af Jens Kranen.
Klik på et af billederne i albummet for at se alle fotos i større format
Foto: Jens Kranen Photography.
Link til tidligere artikel