Invitation fra Vendsyssel Fælleskor

Alle sangglade mennesker i Vendsyssel indbydes herved til at deltage i Vendsyssel Fælleskor.

137

Vendsyssel Fælleskor er et projektkor, der samles to gange årligt, hver gang med et antal øveaftener og 3 eller 4 koncerter.

Formålet med koret er at opleve glæden ved at synge og især at synge sammen med mange! Uanset om man ellers synger i et kor, eller man blot har lyst til at deltage i den korte periode, som Vendsyssel Fælleskor varer, er man meget velkommen til at være en del af fællesskabet.

Der bliver udleveret materiale med noder, men der bliver også indsunget øvestemmer, så uanset om man læser noder eller ej, kan man lytte sig frem! Alle kan altså være med.

Har man lyst til at deltage, men er forhindret nogle af gangene, er man stadig velkommen.

Koret ledes af organist Arne Jørgen Fæø, Hirtshals Kirke, organist Rolf Ruggaard, Tversted/Uggerby kirker og organist Benedikte Hauge, Bjergby/Mygdal kirker.

Organist Arne Jørgen Fæø svarer gerne på evt. spørgsmål, tlf: 51 670 677 / mail: arjf@km.dk

Forårets forløb er følgende:

Øveaftener:

Onsdag d. 11. april, kl. 19.00 – 21.30 i Hirtshals.
Tirsdag d. 17. april, kl. 19.00 – 21.30 i Tversted.
Onsdag d. 25. april, kl. 19 –  21.30 i Bjergby.
Mandag d. 30. april kl. 19.00 – 21.30 i Tversted.
Lørdag d. 5. maj kl. 11 – 15.30 i Hirtshals.
Mandag d. 14. maj kl. 19.00 – 21.30 i Bjergby.
Tirsdag d. 22. maj kl. 19 – 21.30 i Hirtshals.

Koncerter:
Onsdag d. 23. maj, kl. 19.30: Koncert i Bjergby Kirke.
Søndag d. 27. maj, kl. 10.30: Koncert/musikgudstjeneste i Tversted Kirke.
Søndag d. 27. maj, kl. 15.00: Koncert i Hirtshals Kirke.

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments