Lørdag kl. 13.00 indvies den nye og fantastisk flotte multibane, som er placeret ved skolen og hallen i Tornby.
Der er åbningstaler ved Hjørring Kommunes borgmester Arne Boelt, Tornby Idræts Forenings formand Henrik Willadsen, Jens Ole Mikkelsen fra Hirtshals Sparekasses Gavefond og en repræsentant fra Nordea-fonden og DBU.
Derefter er der fodboldkamp mellem byrødder fra Hjørring Kommunes Fritids Kultur og Bosætningsudvalg og medlemmerne af bestyrelsen i Tornby Idræts Forening. En måske ikke helt upartisk dommer er Arne Bolt. Dernæst er der håndboldkamp med damer fra TIF og opvisningskamp af tennisveteraner.
Endelig overtager børnene til sidst banen, mens der serveres øl, vand, kaffe og pølser. Det kan kort sagt kun blive endnu en festlig dag i Tornby.
Tillykke til Tornbys unge med den nye flotte bane må den blive flittig brugt af alle