Inspireret af Jacob Rantzau

Elever i alderen 15 til 18 år fra Hjørring Ungdomsskole har under kyndig vejledning af underviser Liza Wendelboe Bøcher skabt en omfattende kunstinstallation, der nu udstilles på Vendsyssel Kunstmuseum.

93

Eleverne fra Hjørring Ungdomsskole er i deres installation inspireret af billedkunstner Jacob Rantzaus soloudstilling ‘So far Away’, der blandt andet trækker tråde til fænomenet FOMO, angsten for at gå glip af noget, samt dilemmaet mellem at give slip og holde fast i alting – på én og samme tid.

Eleverne ser nu frem til at afsløre for publikum, hvad de har beskæftiget sig med henover efteråret i deres helt egen udstilling, der ophænges professionelt af museets personale.
Åbningen af kunstinstallationen markeres med indslag ved underviser og elever. Der vil desuden blive serveret en forfriskning.

Der er i anledning af afsløringen gratis adgang til Vendsyssel Kunstmuseum den 17. december kl. 15 til 16, og alle er velkomne.

Tilmelding er ikke nødvendig!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments