Inna de Yard i Lønstrup Café Bio

Lønstrup Café Bio viser torsdag den 27. februar 2020 kl. 19.30 den jamaikanske dokumentar Inna de Yard – the Soul of Jamaica, som er instrueret af Peter Webber. Filmen vises også den 28. februar og den 1. marts 2020 kl. 19.30.

93

I højlandet over Kingston samles en legendarisk gruppe af jamaicanske reggaemusikere for at finde tilbage til rødderne. De skal indspille og turnere med et album bestående af klassiske numre fra deres storhedstid i akustiske versioner.

Navnene tæller Kiddus I., Cedric Myton, Derajah, Steve Newland, Kush, Lloyd Parks, Var, Ken Boothe, Winston McAnuff, Bo Pee og flere af de største navne, der nu samles som projektet INNA DE YARD.

Filmen om pionererne, der gennem årtier har repræsenteret det ypperste inden for reggaemusikken, går bag deres liv, udfordringerne, samlingspunkterne, visionerne og de musikalske gaver, der generøst er delt på tværs af generationer og sociale skel.

Hør blandt andet Ken Boothes klassiske “Everything I Own”, genoplev “Row, Fisherman, Row” og nyd “By the Rivers of Babylon” foruden mange flere.

Link: Lønstrup Café Bio.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments