Ingstrup Mejeri ansætter Svanhede som salgschef

Henrik Svanhede tiltræder fredag den 1. februar 2019 stillingen som salgschef hos Ingstrup Mejeri nær Løkken, hvor han skal arbejde med salg og udvikling af ost, surmælks produkter og smør.

2318

Henrik Svanhede tiltræder fredag den 1. februar 2019 stillingen som salgschef hos Ingstrup Mejeri nær Løkken, hvor han skal arbejde med salg og udvikling af ost, surmælks produkter og smør.

– Jeg glæder mig rigtig meget til de nye udfordringer og til at være med til at gøre de gode produkter fra Ingstrup Mejeri endnu mere kendte over hele landet, fortæller Henrik Svanhede, der valgte at stoppe som købmand i MENY Hjørring ved årsskiftet.

Han kunne i sommeren 2018 fejre 30 års jubilæum i butikken. Henrik Svanhede kom til det daværende Hjørring Storkøb som slagter, og siden blev han også udlært bager. Butikken har gennem årene skiftet navn til først Dreisler Storkøb, siden SuperBest og for godt tre år siden i forbindelse med en større renovering til MENY med 120 ansatte.

-Jeg skal som salgschef hos Ingstrup Mejeri blandt meget andet finde nye og flere forhandlere af produkterne fra Ingstrup Mejeri, og jeg skal sammen med de dygtige medarbejdere gøre oste fra Ingstrup kendte som de gode oste fra Vendsyssel. Det borger nemlig for kvalitet, og det er præcis, hvad Ingstrup Mejeri skal være kendt for.

Henrik Svanhede medbringer i det nye job blandt andet de mange års erfaring og sit store netværk.

Han blev i 2014 hædret med Tuborgfondets Retail Award blandt andet begrundet med hans store passion og sans for nytænkning, som gjorde det muligt at skabe og drive et stort fødevaremarked i Vendsyssel med mange medarbejdere og mange special-butikker samlet under samme tag.

Ingstrup Mejeri har siden 1890 fremstillet oste med stolthed, kærlighed og traditioner. Mejeriet har et meget spændende og bredt udvalg af lækre oste og smør produceret af mælk fra køerne på Vrejlev Kloster midt i Vendsyssel.

Mejeriet i Ingstrup er et af Danmarks mindste ostemejerier. Her bliver tingene ikke jaget igennem med ekspresfart, da alt laves med omhu og kærlighed. Produkterne sælges i mange butikker i hele landet og fra Ingstrup Mejeriudsalg.

Du kan her læse meget mere om Ingstrup Mejeri.

Her er Johnnys historie om Ingstrup Mejeri…

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments