Se Stine Stengade og Morten Kirkskov i det intense drama Scener fra et ægteskab, hvor rollerne i denne specielle udgave af klassikeren er byttet om. Nu er det kvinden, der forlader mand og børn for en yngre model.
Både anmeldere og publikum er stærkt begejstrede for forestillingen, der allerede har spillet i Skuespilhuset over to sæsoner. Det Kongelige Teater er derfor stolte af at kunne sende Ingmar Bergmans rå mesterværk på turné. Vi får mulighed for at opleve den heftige skilsmisse mellem Johan og Marianne på tætteste hold.
Børsen: ★ ★ ★ ★ ★ ★
Berlingske: ★ ★ ★ ★ ★
Scener fra et ægteskab havde urpremiere som miniserie på tv i 1973 og lagde gaderne øde. Tusinder af par styrtede til familierådgivning, og Bergman fik hemmeligt nummer.
Dengang som nu er det en fortælling, som kan sætte ægteskabet og jagten på den sande kærlighed i nyt perspektiv for de fleste.
Anbefales fra 15 år.
Læs meget mere og bestil billetter her: Teaterbutikken