Inger Mortensen laver plakat til Hirtshals Løbefestival

Den lokale billedkunstner Inger Mortensen står bag både plakat og flyers til Hirtshals Løbefestival.

91

Motivet med de glade mennesker, der løber ved Hirtshals Fyr, er typisk for den lokale tegner og maler Inger Mortensen.

– For det første er det en rigtig dejlig følelse, når man kan give lidt tilbage i en klub, hvor man selv har fået SÅ meget, fortæller Inger Mortensen med henvisning til Havstrygerne, som arrangerer Hirtshals Løbefestival.

Den lokale kunstner fik lidt ønsker af klubbens formand Rikke Vandsted. De gik blandt andet på lige præcis kunstnerens altid glade ansigter.

Inger_Mortensen_Havstrygerne_FlaskePosten_1

Kunstneren Inger Mortensen.

– Jeg havde ellers frie tøjler, men er ikke god til det forudbestemte, så jeg er lettet over modtagelsen, uddyber Inger Mortensen.

Fyret skulle helt klart med, da mange af løbeklubbens ruter runder netop denne store lokale attraktion. Dernæst de glade farver.

– Balloner hører til, mens øjnene er lysglimtet og kunne passende lede tankerne hen på ALT det, man får i bonus på disse løbeture, fastslår Inger Mortensen.

Billedet er blot tegnet og malet på papir, der med kunstnerens egen formulering egentlig var en skitse, som gik hen og blev til originalen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments