De stigende temperaturer og den kommende sommerferie gør Danmarks mange kystområder og strande til et attraktivt mål for både turister og fastboende.
Men der er nogle steder, du skal holde dig fra, hvis du trænger til en frisk dukkert i den danske sommervarme.
På 14 danske strande og vandområder er vandkvaliteten nemlig så dårlig, at man ikke bør bade i det. Det viser den årlige badevandsrapport fra Det Europæiske Miljøagentur, der er udgivet på baggrund af målinger fra 2018.
Tarmbakterier i vandet
Stederne vurderes efter EU’s badevandsdirektiver, som tester for fækale bakterier i vandet – altså bakterier, der findes i tarmen hos dyr og mennesker.
Og der er god grund til at holde øje med netop det, lyder det fra Det Europæiske Miljøagentur i en pressemeddelelse:
– Man kan blive syg, hvis man bader ved strande eller i søer, hvor vandet indeholder tarmbakterier.
De største syndere til forureningen er spildevand og vand fra landbrugsarealer. Udfordringerne er derfor større under store regnskyl, hvor det beskidte vand kan blive skyllet ud i søer, åer og have.
Kommuner kender til problemerne
Hvordan kvaliteten af vandet ser ud, holder kommunerne selv øje med gennem regelmæssige prøver og analyser.
Kommunale medarbejdere har derfor gennem længere tid kendt til problemområderne fra rapporten, der blev målt i 2018.
På trods af det frarådes det stadig at kaste sig i bølgen blå flere steder i landet.
Et af de steder med dårlig vandkvalitet er Skuldbøl strand i Ringkøbing-Skjern kommune. Her skyldes problemet ifølge TV MIDTVEST et nærtliggende rensningsanlæg.
Kommunen har været bekendt med problemet i omkring to år, og selvom udfordringerne ikke er løst, arbejdes der på at komme dem til livs, lyder det fra formand for Teknik- og Miljøudvalget for Socialdemokratiet i kommunen, John G. Christensen.
– Jeg synes det er ærgerligt, men jeg ved, at der bliver gjort en fantastisk stor indsats, siger han til TV MIDTVEST.
Kort over de 14 steder
Alt efter hvor højt indholdet af de fækale bakterier er, klassificeres vandkvaliteten som “udmærket”, “god”, “tilfredsstillende” eller “ringe”. De forskellige badevandsprofiler kan findes på kommunernes hjemmeside.
Og hvis analyserne blinker rødt, har de enkelte kommuner ansvaret for at afhjælpe forureningen eller at advare de badeglade borgere.
På kortet kan du se de 14 steder, hvor vandkvaliteten ifølge EU’s rapport er ’ringe’. Derudover kan du gå på opdagelse i, hvordan kvaliteten har været i områderne de sidste ti år.
I Nordjylland er der tale om tre steder, hvor det står skidt til med badevandskvaliteten:
Jerup Strand, ud for Fredborgvej, Frederikshavn
Bathing water quality
- 2018: Poor
- 2017: Poor
- 2016: Sufficient
- 2015: Sufficient
- 2014: Sufficient
- 2013: Good
- 2012: Good
- 2011: Good
- 2010: Excellent
- 2009: Good or Sufficient
- 2008: Good or Sufficient
Østenden af Vandet Sø, Thy
Bathing water quality
- 2018: Poor
- 2017:Sufficient
- 2016: Not classified
- 2015: Not classified
- 2014: Not classified
- 2013: Not classified
- 2012: Not classified
- 2011: Good
- 2010: Excellent
- 2009: Good or Sufficient
- 2008: Good or Sufficient
Trend Strand, Løgstør
Bathing water quality
- 2018: Poor
- 2017: Poor
- 2016: Poor
- 2015: Good
- 2014: Excellent
- 2013: Excellent
- 2012: Excellent
- 2011: Good
- 2010: Excellent
- 2009: Excellent
- 2008: Excellent
Derudover er der konstateret ringe vandkvalitet 11 andre steder i Danmark:
- Lovns Bredning
- Skødshoved Syd, Knebel
- Skuldbøl strand, Ringkøbing Fjord
- Bork Havn Surferstrand, Ringkøbing Fjord
- Sdr. Tobølvej, Esbjerg
- Strandvejen Strand, Korsør
- Bjerge Os Brovejen, Gørlev
- Lille Valby Strandpark, Roskilde
- Salvadparken, Henriksholm Lejrskole, Roskilde
- Smidstrup, Vedbæk
- Christiansgave, Rungsted Kyst
Arkivfoto: Dorte Lyager.
Kan der måske gives information hvad årsagen er? Findes der undersøgelser , hvad der har ændret sig så markant? Alle steder har jo haft udmærket vandkvalitet nogle år tilbage…