Ingen lades i stikken med hensyn til telefoni hos HAS

Ingen med telefoni bliver tabt bag en vogn, når antenneselskabet fra den 1. februar 2016 vælger selv at tilbyde internet til medlemmerne i HAS Bredbånd.

22
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Henved 2.600 af Hjørring Antenneselskabs 20.000 medlemmer har en aftale med Stofa om såkaldt IP-telefoni, altså at de kan tale i telefon via en internetforbindelse.

De medlemmer bliver naturligvis ikke ladt i stikken, når antenneselskabet fra den 1. februar vælger selv at tilbyde internet til medlemmerne i HAS Bredbånd. Medlemmerne får endda flere muligheder end hidtil.

Aftale med ny telefonileverandør

I Hjørring Antenneselskabs bestyrelse har vi indgået aftale med firmaet evercall som teknisk leverandør af telefon-ydelser til vores medlemmer, fortæller formand for HAS, Kurt Larsen.

De medlemmer, som hidtil har haft deres fastnettelefoni igennem Stofa, har haft to muligheder: Enten kunne de betale efter forbrug, eller de kunne tegne abonnementet Fri fastnet til 50 kr. om måneden, og så kunne de tale frit til alle fastnettelefoner i Danmark uden yderligere omkostning.

Fri tale til danske fastnet- og mobilnumre for 79 kr./md.

Efter den 1. februar tilbyder vi bl.a. en helt ny mulighed, nemlig Fri tale til Danmark – og det gælder opkald til både fastnettelefoner og til mobiltelefoner.

Fordelen ved det ny tilbud er, at man som medlem kan have svært ved at overskue, om man ringer til en fastnet-telefon eller til en mobiltelefon. Det afslører nummeret ikke i dag i samme grad som tidligere.

– Derfor er det en stor fordel at kunne ringe frit uden at skulle tænke på, om modtageren taler fra en fastnet eller mobiltelefon. Prisen for det ny tilbud vil være 79 kroner om måneden, fortæller Kurt Larsen, der tilføjer, at det er nødvendigt at være medlem af HAS og at man desuden skal have en bredbåndsforbindelse for fortsat at have IP-telefoni.

Nem tilmelding allerede nu

Allerede fra fredag den 6. november kan de medlemmer, der har telefoni fra Stofa, bestille nummerflytning til HAS Telefoni på www.flytmitnummer.dk eller på vores hjemmeside www.has.dk. Det ligger nemlig sådan, at nummeret skal overflyttes for at virke efter den 1. februar.

– Alle medlemmer, der har IP-telefoni gennem Stofa, vil også modtage et brev fra Stofa om, at nummeret skal skiftes fra Stofa til HAS. I det brev lægger vi information om den ny ordning, og om hvordan medlemmerne skal forholde sig, siger Kurt Larsen, der opfordrer medlemmer, der er i tvivl, til at skrive eller ringe til Hjørring Antenneselskab.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments