Indvielse torsdag af Børnehuset Horne

Torsdag fra kl. 14.00 til 17.00 har personalet inviteret til indvielse af deres nye vuggestue med ombyggede børnehavelokaler i Børnehuset Horne.

30

Børnehaven i Horne har eksisteret i over 30 år og har i den tid gennemgået en masse forandringer med tilbygninger og ombygninger samt i personalegruppen, mens forskellige ledere har sat deres præg på hverdagen i huset.

– Siden august 2015 har børnehaven været genhuset i den gamle “passer”, men sidst på året startede den nye vuggestue op sammen med børnehaven. I februar i år var ombygningen færdig, hvorefter alle børn og personalet kunne starte hverdagen i dejlige, nyrenoverede lokaler, fortæller Lone Bang Viberg, som er pædagog i Børnehuset Horne.

– Vuggestuen har fået deres egen afdeling med moderne faciliteter til de yngste. Børnehaven er blevet åbnet op og udstyret med et lækket, stort køkken midt i huset, og overalt er der små kroge, hvor børnene kan lege og fordybe sig, forklarer Lone Bang Viberg, som sammen med det øvrige personale glæder sig til at vise det hele frem også for FlaskePosten.

Til de ældste er der oven i købet blevet integreret et lokale på skolen, der blandt andet fungerer som såkaldt skolelab. hvor man kan forberede og øve sig på skolelivet. Det skal blive spændende at se og opleve torsdag mellem kl. 14.00 og 17.00.

Foto: FlaskePosten og Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments