Dog kunne der, inden det røde bånd blev brudt, fortælles en del om rejsen fra det gamle bibliotek til det nye i splinternye lokaler.
Endevidere blev der berettet om, hvad Hirtshals gamle rådhus vil blive brugt til i fremtiden, og biblioteket er kun en del af dette. Blandt andet kunne Arne Boelt oplyse, at borgerservice genopstår, dog kun én dag om ugen.
Foruden dette vil Nærpolitiet, SkagaFM, Hirtshals Lokalhistoriske Arkiv, Nordsø Dyk og Advokatvagten befinde sig i det gamle rådhus sammen med det nye Hirtshals Bibliotek.
Til alle de nye indtryk blev der serveret fantastisk god mad med flere fiskeanretninger. Disse små tapas kunne nydes med et glas hvidvin samt saftevand til børnene.
Børn og voksne kunne desuden sætte deres præg på Hirtshals Biblioteks nye madpakkerum. Det kunne gøres i selskab med kunstneren Lina Franke, og der var mange af de fremmødte, som svingede penslen over de drageskabeloner, der kommer til at pryde det førnævnte lokale.
Imens alt dette stod på, blev der spillet lystig musik og konverseret flittigt over de mange nye tiltag på Hirtshals Bibliotek.