Indbrudstyv anholdt i Lønstrup

Tyven havde smadret et vindue og stjålet bilnøgler hos beboerne på Revet, men blev kort efter anholdt i Lønstrup.

49
Foto: Arkiv.

En patrulje rykkede den 18. juli kl. ca. 04.50 ud til en anmeldelse om indbrud i et fritidshus på Revet i Lønstrup.

En tyv havde skaffet sig adgang til fritidshuset ved at knuse en rude, hvor vedkommende havde rakt ind og stjålet bilnøglerne til beboernes bil. Indbrudstyven var dog forduftet, da patruljen kom til stedet.

Beboerne, der vågnede ved lyden af, at en rude blev knust, kunne dog beskrive, hvilket køretøj indbrudstyven var kørende i. Patruljen runderede i Lønstrup og mødte kort tid efter en personbil, der matchede beskrivelsen af tyvens køretøj.

Det viste sig, at der var gevinst, hvorefter indbrudstyven blev standset efter en kort eftersættelse og blev anholdt. Patruljen kunne efterfølgende konstatere, at der i området havde været flere tyverier fra personbiler i området.

Tyven blev skønnet påvirket, hvorfor der også blev udtaget en blodprøve på ham. En nærmere afhøring i løbet af dagen vil afklare, hvor meget tyven iøvrigt har på samvittigheden.

Arkivfoto: Per Frank Paulsen.

Kilde: Nordjyllands Politi.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments