Et fritidshus har været udsat for indbrud i Vrå. Det skete mellem torsdag den 1. august kl. 15 til søndag den 4. august kl. 23.45.
Hoveddøren til ejendommen blev sparket op, og huset blev gennemgået. Almindeligvis er det nemt tilgængelige genstande som bærbare og smykker, der bliver stjålet, men indbrudstyvene var her mere interesserede i hårde hvidevarer.
Blandt de stjålne genstande var et komfur, som blev løftet ud af ejendommen. Politiet har ikke noget signalement i sagen endnu.
Har du set eller lagt mærke til mistænkelig færden, eller set et komfur blive læsset på et køretøj i Vrå – kontakt politiet på 114.
Kilde: Nordjyllands Politi.
Lørdag d.1. Og SØNDAG d.4 ?????
Godt, vi har vågne læsere som dig, Henrik. Det er rettet og tak!