Ilda fortsætter hos Vendsyssel Håndbold

Ilda Kepic kom til Vendsyssel Håndbold i sidste sæson, hvor hun kom fra Randers HK.

10

Ilda Kepic har meddelt, at hun gerne vil fortsætte i Vendsyssel Håndbold. Det er de i klubben naturligvis meget glade for. Hun har i denne sæson skullet bære meget og har mange gange vist, at hun vokser med opgaven.

Klubben ser Ilda som en af de bærende spillere i fremtiden. Alle glæder sig derfor rigtig meget til at fortsætte samarbejdet med hende.

– Jeg er rigtig glad for at være i Vendsyssel, det er som en familie hvor alle er med, omkring de ting der sker, lige fra ledelse til tilskuere. At spille i Vendsyssel med de mange tilskuere vi har til vores hjemmekampe, er hver gang en fed oplevelse og det er det eneste sted i 1. division jeg har oplevet dette. Samtidig er vi som spillere med til mange andre ting som giver en masse oplevelser og det er også sjovt, så alt i alt er det bare et rigtig godt sted at være som spiller, siger Ilda Kepic.

– Jeg glæder mig til en fremtid, hvor der kommer et nyt trænerteam ind i klubben og der vil jo også være nogle udskiftninger omkring nogle spillere, men jeg ser positivt på at der kommer fine erstatninger i forhold til dem der rejser, uddyber hun.

– Nu, da jeg har muligheden for lidt taletid, vil jeg gerne takke alle tilskuerne og sponsorerne for den opbakning, der vises. I skal vide, at vi som spillere sætter utrolig meget pris på dette. Håber, jeg ser jer alle i den kommende sæson, slutter Ilda Kepic.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments