Ikke noget typisk foredrag til oktober i Tannisbugt Hallen

Den tidligere håndboldspiller på landsholdet Rikke Nielsen har efter karrieren overvundet langt sværere modstandere end sportens, hvilket hun fortæller om i sit foredrag.

12

“Nej, dette er ikke et typisk foredrag om endnu en sportsstjernes store resultater! Og nej, det handler ikke om mig, men om, hvad min historie kan tilføre dig og din hverdag,” skriver den tidligere landsholdssspiller i håndbold og nuværende forfatter samt foredragsholder Rikke Nielsen i sit oplæg til det foredrag, som hun holder tirsdag den 27. oktober kl. 19.30 i Tannisbugt Hallen.

Rikke_Nielsen_Foredrag_FlaskePosten_1

Publikum får en positiv oplevelse med Rikke Nielsen.

“Jeg har stået mål for flere slag end de fleste, og forhåbentlig kan jeg inspirere dig med min historie. Det starter med en skade i en tommelfinger, der ender med en fyring og en voldgiftsag. Så får jeg jeg en datter med downs syndrom. En knude på halsen viser sig at være cancer, og en graviditet må afbrydes. Det lignede umiddelbart livets største nedtur, men endte som et sandt mirakel,” fortæller Rikke Nielsen.

Billetter til 75 kr. pr. stk. kan købes i Tannisbugt Hallen eller bestilles på mobilnr: 20 23 84 55. Billetterne sælges fra den 8. september til den 12. oktober.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments