Ikke færre end 8 stærke konservative kandidater i Hjørring Kommune

På et medlemsmøde mandag aften præsenterede bestyrelsen for Det Konservative Folkeparti i Hjørring Kommune 8 stærke byrådskandidater.

1420
Mathias Nielsen bagerst til højre sammen med de andre konservative kandidater til KV21 i Hjørring Kommune.

– Per Møller, 1. Viceborgmester og formand for Sundhed-, Ældre og
Handicapudvalget, stiller som ventet op som partiets borgmesterkandidat, fortæller
Carsten Bak Nielsen, vælgerforeningsformand i Hjørring kommune for de
konservative.

Carsten Bak Nielsen er samtidig stolt over, at han kan præsentere indtil videre yderligere
7 byrådskandidater og tilføjer:

– Mette Jensen og Kim Bach genopstiller også, så vores trio i denne valgperiode står klar til at modtage genvalg, ligesom yderligere 5 borgerlige kandidater melder sig på banen.

– De øvrige kandidater er Nadia Talaab, Horne. Søren Homann, Tårs samt Lars
Christian Thomsen, Knud Vibenfeld og Mathias Nielsen, alle fra Hjørring. Vi forventer
herudover at opstille yderligere 3-5 kandidater og er for tiden i dialog med flere, fortæller
vælgerforeningsformanden og fortsætter:

– Med Per får vi en uhyre vellidt og dedikeret politiker i spidsen for vores parti og
samtidig en rigtig stemmesluger. Ved kommunalvalget i 2017, fik han 2138
personlige stemmer og blev dermed kun overgået af den siddende borgmester.”
Carsten Bak Nielsen tilføjer:

– Med Per får borgene en borgmesterkandidat som kan samarbejde bredt i byrådet og som har visioner for en ansvarlig udvikling af kommunen. Sammen med den konservative gruppe har Per vist at han søger indflydelse og er borgerlige stemmer der arbejder.

Per Møller selv udtaler:

– Med det stærke kandidathold og den markante fremgang, som også partiet oplever
på landsplan, tror vi på stor konservativ fremgang til kommunalvalget.

– I Hjørring kommune har vi en lang række udfordringer i de kommende år. De
udfordringer skal løses i et samarbejdende byråd og det vil jeg gerne stå i spidsen
for” slutter Per Møller.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments