Tirsdag havde de for første gang gåfodbold på programmet, men når de gamle cirkusheste først kommer ind i manegen, glemmer de måske lidt, at alderen trykker. Deltagerne blev i hvert fald godt og vel varme
– Efter den fælles opvarmning blev der kraftigt lagt op til, at i dag skulle vi spille floorball kun for kvinder. Det var lidt svært at få lavet de to gange tre hold, men lidt efter lidt kom der flere til, og det blev endda til udskiftningsspillere, og de var næsten ikke til at få stoppet igen, fortæller med lune Henning Sigsgaard.
Der var også gåtur, badminton og bowls på programmet i dag. Alt i alt altså en god dag for seniorerne i Tornby.
Der afsluttes med kaffe og brød samt snak. Hvis man er interesseret, kan man ringe til Henning Sigsgaard: 6112 7355.
Foto: Privat.