En gammel skade – tror jeg – i forbindelse med en lungebetændelse i mine lidt yngre dage har betydet, at jeg er blevet mere påvirkelig af partikler fra forbrænding… af hvad som helst… stearinlys, tæt fossil trafik og lign…
Forbrændingspartikler er de fineste, vi kender… ihvertfald så fine, at de kan optages i hele kroppen.. Det er ikke sundt, så uanset hvoraf en eventuel ny omgang lungebetændelse skulle stamme fra, så føler jeg ikke, at jeg har brug for den…
Vaccination mod lungebetændelse er netop blevet frigjort og indgår således i Hirtshalslægernes tilbud i drive-in-arrangementet bag lægehuset på Skovvejen…
Vaccinationen retter sig mod pneumokok-bakterien, der kan være årsag til potentielt alvorlige sygdomme som meningitis, blodforgiftning og lungebetændelse. Nogle personer er i højere risiko for at udvikle disse sygdomme, enten på grund af deres alder, eller fordi de har en anden sygdom i forvejen. *)
I første omgang gælder tilbuddet om gratis vaccination mod pneumokokker beboere på plejehjem, personer der er fyldt 65 år med visse kroniske lidelser, fx kronisk lungesygdom, samt personer under 65 år med særlig høj risiko for alvorlig pneumokoksygdom, fx ved manglende milt.*)
Til efteråret forventes det, at tilbuddet udvides til alle, der er fyldt 65 år og til personer under 65 år i særlig risiko for pneumokoksygdom. Børn bliver allerede tilbudt vaccination mod pneumokokker som en del af det danske børnevaccinationsprogram. *)
Vaccinationsindsatsen forventes at være klar samtidig med det årlige tilbud om vaccination mod sæsoninfluenza. *)
Ring til egen læge og få en tid… rettidig omhu skal man ikke kimse ad…
Foto: Elling
*) Fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside..