I FORBIFARTEN: Havmiljø i børnehøjde…

Det er ikke kun i Lønstrups gader, der bydes på xtraordinær trængsel på gode sommerdage… Også i vand og vandkant syder det af aktivitet… således i særdeleshed i onsdags…

255
Der fanges på livet løs i vandkanten i Lønstrup...

Naturvejleder Jakob Kofoed fra Vendsyssel Historiske Museum havde inviteret til FANGST I STRANDKANTEN…  Her blev der lagt op til fælles familieaktivitet, hvor børn og voksne kunne fange rejer, krabber og småfisk, som så efterfølgende fik en forklaring med, inden det gik retur til det store blå…

Kofoed havde allieret sig med undervandsfotograf og snorklexpert, Lars Nedergaard, og jeg havde aftalt med Nedergaard, at jeg ville kigge forbi og forevige arrangementet fra den tørre side, men pga et lidt stramt program i kombination med manglende tålmodighed mht at finde en ledig parkeringsplads, så blev det ikke den dag, jeg nåede frem til vandkanten…

Fiskeren set med byttets øje…

Lars Nedergaard fortæller: ”Mit gæt er, at der har været tæt på 100 mennesker forbi, og børnene udviste stor nysgerrighed og var ivrige efter ar røre de dyr, vi havde i bakkerne, og efter at prøve de tilbud vi havde med.”…

Blåmand… Blå brandmand…

Rejehov (strygenet), forstørrelsesglas, vandkikkert og muslingekort til at udfylde blev brugt flittigt af både børn og voksne, og der blev fanget krabber, søstjerner, blå brandmænd, hesterejer, små fladfisk, tanglus og en enkelt babyulk…

Hold øje med naturarrangementer i Hjørring Kommune her: Naturture

Lige under vandoverfladen venter den smukkeste verden den, der ved, hvordan man besøger den…

Lars Nedergaards undervandsverden kan du kigge nærmere på her: Saltvandsbilleder

Foto: Lars Nedergaard

PS. Når man ikke kan komme ind i Lønstrup By på grund af trængsel, så kan man da få det helt store overblik over området ved at bestige gravhøjen ved Vennebjerg Kirke… Smukkere bliver det ikke…

Myldretid i Vendsyssel… kunne man kalde dette billede med let hentydning til en velkørende PR-serie for Thy… (foto: Elling)
0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments