I et par dage nu har Nørregade haft sommerstatus – dvs. at gågaden igen er gågade…
Rygter fra sædvanligvis pålidelige kilder vil vide, at en del bilister enten ikke havde bemærket ændringen eller også var de bare ligeglade…
Jeg testede turen fra rundkørslen til den nordligste ende på apostlenes heste uden at blive hverken antastet eller påkørt og bemærkede da mindst en enkelt bilist et kort øjeblik overveje, om mange måneders indgroede vane med fri bevægelighed skulle sejre over respekten for opstillede regler… Regelretheden vandt den kamp…
Om den ventede invasion af de længe ventede turister fra nord og syd er en lille smule forsinket her i Hirtshals, skal jeg ikke kunne sige… jeg mødte kun en lille gruppe tyskere, der nød det gode vejr, som de havde medbestilt, da de bookede plads på campingpladsen i Kjul…
Foto: Elling