Der er medaljer og diplom til alle, der gennemfører Januarløbet i Hjørring. Der er tillige økologiske grovboller med pålæg, øl, kaffe med mere inde i huset bagefter.
Løbet koster 100 kr. uanset rute som indbetales på mobilepay på 61334319. Ved indbetaling accepterer du samtidig, at løbet er på eget ansvar. Er man forhindret i at deltage tilbagebetales beløbet ikke. Det er et cannonball maraton, og løbet finder sted efter gældende regler i Klub 100 Danmark. I depotet vil være cola, saft, kakaomælk, slik, chips og bananer. Tidsgrænsen på løbet er 6 timer.
– Der løbes 3 runder for halvmarathon og 6 runder for helmarathon. Der løbes på grus, fortov og asfalt i byen, park og i den flotteste natur i Hjørring, fortæller arrangør Peter Harritsø.
– Hver deltager tager selv sin tid og noterer den efterfølgende i løbsprotokollen. Der ligger et ur ved depotet. Ruten er markeret med pile. Alle tider og billeder slås op på facebook-siden efter løbet, uddyber Peter Harritsø.
Der er mulighed for omklædning efter løbet, men ikke mulighed for bad.
I skrivende stund er der endnu få pladser: Januarmarathon
Løbet er også slået op på motionslob.dk.
Lørdag den 26. januar kl. 10.00-16.00
Frydslund 7 i Hjørring
Max 30 deltagere.
Foto: Jens Kranen Photography.