De franske brødre Auguste og Louis Lumière opfandt ikke de levende billeder, men de var i høj grad med til at gøre filmen til et populært massemedie.
Fra 1895 til 1905 indspillede Lumière knap 1400 korte film. Mange af disse er nu blevet restaureret under ledelse af Cannes-festivalens direktør, Thierry Frémaux. 108 af dem præsenteres i flot restaurering i originalt format.
Frémaux væver med sin stemme filmen sammen og har skabt en dokumentarfilm for alle, der er bare den mindste smule interesseret i film.
Veloplagt fransk dokumentarfilm hylder Lumière-brødrenes pionerfilm og argumenterer overbevisende for, at det er rigtige, små kunstværker.
Det var de franske brødre Louis og Auguste Lumière, der stod for filmmediets afgørende gennembrud. Deres Cinématographe var både optagekamera (35mm) og projektor.
De præsenterede første gang deres små film for en lukket kreds i foråret 1895 og havde offentlig premiere i december samme år.
Lumière-filmene blev til under særlige konditioner, en slags minimalistiske benspænd, kunne man sige. Hver film varer 50 sekunder, hverken mere eller mindre. Hver film består af én optagelse, ét shot. Og kameraet er stationært, altså ingen kamerabevægelser.
Undertiden er kameraet dog anbragt på noget, der bevæger sig: En bil, en båd, en luftballon eller en elevator.
Filmene har altid haft deres faste, respektfulde plads i filmhistorien, obligatorisk pensum for studerende, men ofte henregnet til de historiske kuriositeter og betragtet som meget primitive begyndelser på noget, som snart ville blive meget større og meget mere komplekst.
Men nu har den franske filmmand Thierry Frémaux med sin store dokumentarfilm præsenteret filmene på en måde, der giver anledning til en revurdering.
Hans store pointe er, at Lumière-filmene er rene, små kunstværker, der har fuld kontrol over de æstetiske virkemidler. Gang på gang kan han overbevisende påpege, hvordan der er arbejdet med stor præcision og kunstnerisk formsans, hvordan det lykkes kameramanden at indfange det essentielle i scenen og give det filmisk udtryk, her og nu.
Det er et åndesyn af en længst forsvunden verden, fastholdt i øjeblikket. ”50 sekunder af en evighed, der stadig varer ved,” siger Frémaux.
Lumière-filmene er en slags dokumentarisme, før begrebet rigtigt var opfundet. Der er hverdagsbilleder af bylivet med brandbilernes udrykning, togets ankomst på stationen og arbejderne, der forlader fabrikken. Der er fritid og leg – sneboldkamp på gaden, badning fra en badebro. Og der er arbejdslivet – nedbrydning af en mur, vaskekoner ved floden.
Der er også rejsebilleder, hvor publikum får et livagtigt glimt af London og Berlin, men også af Sfinksen ved Giza, New Yorks skyskrabere og de ildsprudende olietårne i Baku.
Filmen vises også mandagene den 8., 15. og 30. oktober kl. 19.30.
