Mens Jens Rosenbaum kommenterede livestreaming og Jim Christensen havde travlt med at tage billeder for B75, tog Anders Mølgaard som formand imod rosende taler og gaver fra nær og fjern ved en reception i anledning af 75 års jubilæet for Dansk BordTennis Union.
Til stede var inviterede sponsorer og repræsentanter fra sportens verden både nationalt og internationalt, herunder Grønlands Bordtennisforbund og formand Niels Nygaard fra DIF samt præsident Ronald Kramer fra ETTU, men af særlig interesse lokalt var talen af borgmester Arne Boelt. Borgmesteren fik nemlig udfoldet de intentioner, der ligger bag prioriteringerne af sporten i Hjørring Kommune.
Først og sidst er der bredden, som dybest set er fundamentet for eliten, men den helt store dynamo er selvfølgelig Fortuna og Dana Cup, samt dernæst også Vendsyssel FF, som har træningsfaciliteter i Vraa. I dagens anledning satte borgmesteren dog helt naturligt fokus på og takkede varmt for det kolossale arbejde, der præsteres af B75 ikke bare i Hirtshals, men tillige til gavn for hele Hjørring Kommune.
Kæmpe tillykke fra FlaskePosten med jubilæet til Anders Mølgaard og Dansk BordTennis Union!
Jens Rosenbaum fra B75 speaker ved DM i Park Vendia.
Jim Christensen tager i dagens anledning ikke bare fotos for B75, men også for DBTU.
Der var både taler og gaver til Anders Mølagaard og DBTU.
Formand Anders Mølgaard bød velkommen og holdt takketale på vegne af DBTU.
Formand Niels Nygaard, DIF, Anders Mølgaard, DBTU, samt præsident Ronald Kramer, ETTU.
Netværkene blev behørigt passet og plejet ved jubilæet for DBTU i Hjørring.
Foto: Jim Christensen og FlaskePosten.