Af Sonny Vinther Espersen
En uge i nord er overlevet.
Hele tre stranddage med grill i sandet og en enkelt monsunskyller.
Røverhistorier fra Vesterhavet på Peder Most i Tversted til Færgekroen i Hirtshals.
Fra Rockazino singalong i markedsteltet hvor de lokale bønder forstår at holde øllen knuget til sig helt oppe ved kravebenet, og svinge damerne kompromisløst rundt på gulvet, mens resten er ved at træde hinanden over H2O-sandalerne for synge Who The Fuck Is Alice højere end nogen anden.
Til en overpakket havnefront i Hirtshals, hvor den lokale Ib Grønbech vifter Nabiha til side som hovednavn, og hiver det ene legendariske smashhit ud af ærmet efter det andet. Vi snakker “Jeg har lige smidt min lærer i havnen”, “Der er rigtig mange der piller i næse, når de holder for rødt”, og “Hvad er det der får en rimelig velbegavet dansker til at flytte til Sverige”
Hvorfor? Fordi jeg elsker, hvert år, at blive mindet om, hvor jeg kommer fra.
