Hyldest til Papa Bue på Hotel Hirtshals

Jazzklubben Hva No Do i Hirtshals præsenterer bandet ”TRIBUTE TO PAPA BUE”.

261

Oplev første besøg i Nordjylland af dette kendte jazzband med et unikt og historisk repertoire – arrangementet finder sted på Hotel Hirtshals den 28. december og starter med spisning kl. 18:30. Derefter jazzkoncert og julebal til jazzens swingende og glade toner.

Bandets musikere har alle været medlemmer af Papa Bues’s Viking Jazz Band og hylder nu den legendariske Papa Bue med koncerter i bedste genkendelige og historiske stil.

Bandets 6 medlemmer er:

Jack Anderson (trompet)
Ole ”Fessor” Lindgreen (basun og sang)
Jens Sølund (bas)
Erik ”Krølle” Andersen (klarinet)
Per Jakobsen (piano og sang)
Henrik Simonsen (trommer)

Efter Arne Bues død i 2011 sammensatte hans enke i samarbejde med klarinettisten Erik ”Krølle” Andersen et band af musikere til at spille mindekoncerter i Danmark og Sverige. Disse koncerter blev en så stor succes, at man blev enige om at videreføre den originale Papa Bue-sound i dette band, ”TRIBUTE TO PAPA BUE”.

Kapelmester og basunist Ole ”Fessor” Lindgreen, der siden 70erne havde været fast afløser for Arne Bue, har helt naturligt overtaget basunstemmen, og Bjarne Lillers hits med Papa Bue bliver nu sunget af pianisten Per Jakobsen. Det er ikke kedeligt, når bassisten Jens Sølund til tider fortæller utrolige Papa Bue-anekdoter mellem numrene.

Papa Bue’s Viking Jazzband var Danmarks gennem tiderne mest kendte jazzorkester.

Papa Bue opnåede allerede i 1960 internationalt gennembrud med millionsælgeren ”Schlafe mein Prinzchen”, der bl.a. var 44 uger på den tyske hitliste.

Herhjemme var det ikke mindst ”Nyboders pris”, Temaet fra Olsen banden”, ”Sidder på et værtshus” og ”Everybody Loves Saturday Night”, der gjorde Papa Bue til folkeeje. Samtidig turnerede Papa Bue med stor succes i mere end 30 lande i fem verdensdele, og i jazzens fødeby, New Orleans, blev Papa Bue gjort til æresborger og fik overrakt byens nøgler af borgmesteren.

Pris – Entré og 3 retters middag: medlem kr. 375 / andre kr. 425

Billetsalg og bordbestilling:

Klipperen – Nørregade 4, Hirtshals
Åbent: tirsdag, torsdag og fredag
Kl. 9 – 17:30 samt lørdag kl. 9 – 12

Eller:

Send mail: [email protected]
Pr. telefon: ring til Svend 2729 7038

Billetsalget er allerede i fuld gang og nærmere information findes på jazzklubbens hjemmeside: www.hvanodo-jazz.dk

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments