Hwes mi bror blyvar skot…

... wil a jæn ha hans ku’en.

440

Vi er først i juni måned 1864. På en lille gård i nærheden af Lendum bor ungkarlen Mads Jensen, fortæller FK Clarkfeldt i gruppen Skildringer fra det gamle Vendsyssel.

Mads Jensen er kommet lidt op i årene, og undertiden tænker han på, om han skulle finde sig en kone – helst en med penge.

En ældre broder døde for nogle år siden og efterlod en enke. En yngre broder er ”med i krigen” og opholder sig på Als under våbenhvilen.

En formiddag rider han på den gamle krikke ned til engen for at se til de tre kvier, som han har gående dernede.

På vejen derned møder Mads sin nabo Ole Jensen.

”Do blyvar i gamal kål Mas Jænsen; vel do int snåt jyvt dæ?”

”Jow, de vel a rejtinåk, Ole! a hår læng tint på mi ælst brors ænk, såm hår to tjyr; mæn a vel helst vent å si, om mi ynskt bror blyvar skot i krigan, får så vel a hælar ha hans kun, da hon hår to hæst å fier tjyr.”


Rigsdansk:

”Du bliver en gammel karl, Mads Jensen; vil du ikke snart gifte dig?”

”Jo, det vil jeg rigtignok, Ole!

– Jeg har længe tænkt på min ældste brors enke, som har to køer; men jeg vil helst vente og se, om min yngste bror skulle blive skudt i krigen, for så vil jeg hellere have hans kone, da hun har to heste og fire køer.”


Kilder: Punch 1880. Tekstforfatter: Einar Schmidt

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments