Det er velkendt, at det især i perioder kan være svært at have ting i fred på offentlige og private områder i Hirtshals. Nogle år har der været hærværk på byens juleudsmykning. Andre gange er det hærværk i Nørregade. Alle lokale kan velsagtens huske eksempler på den slags.
Efter vores påpegning af de nedslidte og misvisende skilte ved Matas overfor Den Grønne Plads og i Skippergade, som heldigvis overraskende hurtigt derefter blev fjernet af kommunen, har en læser henvendt sig med et helt tredje problem, som vedkommende oven i købet har sendt os nogle fotos af.
Det handler simpelthen om roderi og svineri på gader og stræder i byen. Mens vi glæder os over alt det positive, der sker med Musik Under Trappen og snart Hirtshals Fiskefestival, kan vi på vegne af vores læser spørge, hvem der har ansvaret for passagen mellem Netto og Sømandskirken?
Den gamle og ifølge læseren ulækre madras, man ser på billederne til denne artikel, har nemlig angiveligt ligget der i over et år. Muren langs dette stykke pynter efter læserens mening heller ikke ligefrem. Det er så vidt vides kommunen, der ejer Sømandskirken og lejer ud til Hirtshals Musikforening.
Hvorvidt det altså er Dansk Supermarked, Hjørring Kommune eller en helt tredje part, der har ansvaret for passagen, vides ikke i skrivende stund, men alle burde forhåbentlig have en fælles interesse i præsentere byen bedst muligt og passe på Hirtshals.
Forhåbentlig tager nogen derfor snarest affære og får ryddet op i passagen. Hirtshals har så meget smukt at byde på, at det da er ærgerligt, når det drukner i skrald.
Skagerakvej….
Passagen er der hvor garagen lå, så arealet hører til butikken. Hvis du slår op på tinglysning.dk finder du dette:
https://tinglysning.dk/m/#/ejendomme/087e8cb9-3aa4-499d-91ba-1bbed074c3cd
Hvis du ser på ejendomsregisteret finder du ejendomsvurderingen:
Ejendomsværdi: 3.750.000 Grundværdi: 1.536.100
Så det er Dansk supermarked, de skal have fat i….
Lars Fyrbakki…
Hej Lars!
Beklager det forsinkede svar, men her har været travlt med alle de arrangementer i det nordvestlige Vendsyssel. Vi vil forsøge at gå videre med sagen på baggrund af din information. Takker!