Hvorfor ligger Cold Hawaii ikke i nærheden af Hirtshals?

Cold Hawaii har nogle fantastiske surfspots, men vi har en vind i Hirtshals, der er endnu hårdere og mere udfordrende end ved Hanstholm.

1089

Forleden blev en surfer igen set på bølgerne ud for Fyrklit syd for Hirtshals. Lige præcis dem burde vi måske satse langt mere offensivt på her i det nordvestligste Vendsyssel.

Cold Hawaii er surfernes betegnelse for kyststrækningen i Thy mellem Agger i syd og mod nord Hanstholm. Her er der nemlig intet mindre end 31 gode såkaldte surfspots. Cold Hawaii har da også fået sit navn, fordi området har nogle helt særlige vindforhold, der minder om dem fra Hawaii.

Vesterhavet ud for Vorupør i Thy viste sig således også fra sin bedste side, da DM i Surf 2018 blev afgjort lørdag med masser af bølger og næsten perfekte forhold til landets bedste surfere ved lige præcis Cold Hawaii.

Dansk surf er tillige inde i en rivende udvikling i de her år, hvor nye talenter pibler stille og roligt frem over alt i kongeriget. Det er de forskellige surfture rundt omkring i landet indenfor de forskellige varianter af surf med til at stimulere.

Når det komme til lige præcis det her med vindforholdene, er det faktisk ikke Hanstholm, men derimod pynten heroppe ved Hirtshals, som meteorologisk set er det allermest forblæste område i hele Danmark.

Kitesurfer med vind i sejlet ved Tannisbugt øst for Hirtshals. Foto: Dorit Derksen.

Vel vidende at også bundforholdene spiller ind, når det drejer sig om surfspots, så burde det altså være muligt at finde om ikke 31 så i hvert fald en håndfuld gode af slagsen omkring Hirtshals.

Hvis ikke allerede man er i gang, gives idéen hermed videre til relevante aktører og interessenter i hele Hjørring Kommune og i særdeleshed da hos Hirtshals Turistforening.

Kilde og foto: Dansk Surf- & Rafting Forbund.

 

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments