Flere har forundret henvendt sig til den lokale netavis og klaget deres nød over her i januar måned ikke at kunne købe friske fisk i Hirtshals.
Forleden var Tina Søndergaards forældre således kørt til Hirtshals. Deres ærinde var netop at købe fisk, men de fandt paradoksalt nok ikke en åben fiskebutik i fiskerbyen.
– Da alle vendelboer, og sikkert også resten af landet, ved, at Hirtshals er en fiskerihavn, er det nærliggende at tro, at vi kan købe fisk her. Men ak nej, så nemt skal det ikke være. Ikke én fiskehandler har åbent i Hirtshals, fastslår Tina Søndergaard.
– Selv en lokal Hirtshals-bo måtte undres. I stedet kørte mine forældre til Hjørring og købte deres fisk hos den gode fiskehandler i Nørregade, lyder det fra Tina Søndergaard.
– Fisk er synonym med Hirtshals. Derfor undrer det mig, at der ikke året rundt kan købes frisk fisk til spisebordet, slutter Tina Søndergaard.
– Hvorfor skal jeg køre til Hjørring for at købe fisk, når jeg kommer fra og bor tættest på Hirtshals. Det er nærmest en falliterklæring, lyder det fra Claus Gajhede, der bor i Tornby.
Svaret blæser i vestenvinden, men på den lokale netavis ved vi, at indehaverne renoverer og maler hos Fishermans House i Åbyen.
Vi har da Kim Holger Uzice Adresse: Mølgårdsvej 2, 9850 Hirtshals
Åbningstid:
mandag 12.30–17.30
tirsdag 11–17.30
onsdag 12.30–17.30
torsdag 11–17.30
fredag 12.30–17.30
lørdag 09.30–13.30
søndag Lukket
Foreslå en ændring Telefon: 28 87 60 72