Hvilken happening…

Jeg er gal i skralden over det skrald og et affaldssystem, der kræver så meget at sætte sig ind i.

7174

Af Tina Søndergaard, Hjørring

I Hjørring Kommune affaldssorterer vi. Vi klapper i hænderne, for vi gør noget godt for miljøet. Det er godt og nødvendigt. Alle husstande i kommunen har eller vil få nye affaldscontainere (forhåbentlig i genbrugsplast)og oveni helt nye renovationsbiler til mange millioner.

Ja, det er jo nødvendigt, tænker vi, os der er positivt stemt overfor tiltaget og gerne vil sætte fokus på fremtiden og aflevere vores smukke klode så ren som mulig til kommende generationer.

Oveni hatten kræver det, at nogle af os stort set må investere i nye køkkenskabe eller nyt interiør for at affaldssorteringen kan fungere optimalt. Vi skal sorterer i fire rum. Ok, det kan løses. Problemet er at mine skabe er ret små og det er svært at finde noget passende at sortere i, så der er plads til afløbet inde i skabet. Jeg har brugt masser af tid på at finde noget, der passer. Det er ikke lykkedes mig endnu.

Så jeg løber spidsrod mellem køkken og containere flere gange dagligt. Jeg gør mig umage og følger anvisningen nøje. Den er udleveret på papir og hænger på mit køleskab for ellers er det svært at huske. Min søn skal jo også lære at sortere. Ellers er mit arbejde spildt.

Renovationsfirmaet kommer heller ikke som de plejer, der er kommet nye afhentningstidspunkter.

Mad-og restaffald bliver hentet hver anden mandag og plast og papir hver fjerde uge. Godt så. Det vidste jeg ikke for fire uger siden, da de nye tider var trådt i kraft. Jeg fik ikke tømt min plast/papir beholder for fire uger siden. Jeg er nemlig blevet nødt til at slæbe mine containere op til mit hus, hvor jeg har lys, så jeg her i den mørke tid kan sortere mit affald.

Nå, den var heldigvis ikke fyldt helt, så det klarer jeg nok lige. Jeg hører fra naboen, at man kan tilmelde sig SMS ordning, så det gør jeg.

NU ved jeg, hvornår jeg skal sætte mine containere ned til vejen.

Tirsdag aften slæber jeg min nu tunge, helt til randen fyldte plast- og papircontainer ned gennem havegangen og ned ad seks trappetrin. Lettet går jeg ind igen og synes, at nu har er der styr på tingene. Men nej, selvfølgelig skulle det ikke være sådan.

Da jeg næste dag går ned for at slæbe min container tilbage – op ad trapper og havegang, ser jeg den står urørt og stadig fyldt til randen. Der hænger en gul seddel på den.
Jeg har sorteret forkert!

Jeg har sorteret mit brugte køkkenrulle forkert. Køkkenrulle troede jeg hørte under papir. Jeg har ikke kunne finde info om det. Men nej, det hører til i restaffald. I plast var der røget et par nu mugne hindbær med i emballagen. Så de flinke renovationsfolk har sendt mig en lille smiley og et par ord om min fadæse.

Nu står containeren fyldt til randen og den er tung. Jeg skal have hele lortet op og sorteret det pokkers køkkenrulle. Jeg må vente fire uger inden den bliver tømt igen. Eller jeg kan få den hentet mod et merbeløb.

Jeg er gal i skralden over det skrald og et affaldssystem, der kræver så meget at sætte sig ind i. Jeg priser mig lykkelig over ikke at være ældre, dårligt gående eller dårligt seende. Så ville jeg for alvor være ramt.

Nu vil jeg til at finde ud af, hvad det koster at få tømt min affaldsbeholder, og jeg skal nok have noget hjælp til at få vendt den på hovedet, for den er for tung til jeg selv kan gøre det.

Hurra for sortering og god dag i sorteringens navn.

19 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments
Thure Barsøe-Carnfeldt
6 år siden

Det var spændende at læse Tina Søndergaards indlæg om affaldssortering og Hjørring kommunens straffeforanstaltninger mod syndere af affaldssystemet. At kommunen tillader sig at sætte en gul seddel på borgerens affaldscontainer hvorpå der står “Du har glemt at lægge en køkkenrulle i det forkerte rum, så vi kommer tilbage om 14 dage og regner med at du så har fundet ud af at du har syndet og taget din straf swom er 14 ekstra dage før vi tømmer din container, uanset hvor fuld den må blive.
Jeg er i den situation at jeg kan betragte sagen lidt på afstand, men min opfattelse af denne sag siger mig, at kommunen med dens gule sedler er forkert på den. Kommunen har ingen adgang til at straffe borgerne for forsømmelser mod det etablerede sorterings system. Hvis en skraldeafhenter ikke selv tager den omtalte køkkenrulle og lægger den i bilens korrekte opsamlingsrum og på den gule seddel sktiver. “Kære frue, jeg har måttet flytte en køkkenrulle som du havde lagt i den forkerte beholder og har lagt den i den rigtige beholder. Vi beder dig venligst læse sorteringsreglerne igen, så gentagelser kan undgås. Venligst Hjørring kommunes skraldeindsamling.” Kommuner kan ikke tillade sig at straffe borgerne, uanset hvor stor en overtrædelse der har fundet sted. Det erlet nok at finde ud hvem der er til for hvem? I øvrigt er indsamlingen af glas endnu ikke løst på en borgervenlig måde.
Thure Barsøe-Carnfeldt

Tina Søndergaard
6 år siden

Tak for sagligt indspark. Mit indlæg på Facebook, som Flaskeposten.nu pænt spurgte om de måtte bruge, er såmænd et hverdagsbillede på, hvor omfattende nye tiltag kan være. Og det er skrevet med et glimt i øjet. Men ikke desto mindre er jeg, hvad jeg vil kalde, rimeligt velfungerende i dagligdagen, men hvad med de ældre, der får sådan en besked. Det er ganske uacceptabelt. Jeg blev først vred, herefter ret skuffet for jeg havde faktisk gjort mig umage. Det hjalp smileyen desværre ikke på. Derfor mit indlæg, som jeg håber læserne trodsalt kan se det sjove i. God aften til dig.

Jan Lykke
6 år siden

fuldstændig enig , Hans Jensens Alle , Hirtshals ….. men én ting jeg ikke forstår …. en tom køkkenrulle er da genanvendelig pap … er der noget jeg har læst forkert 🙂

Pia R
6 år siden
Reply to  Jan Lykke

Jeg tror det er selve køkkenrulle-papiret. Det må nemlig ik ryge i papir?

Helle Ostenfeld
6 år siden
Reply to  Jan Lykke

Ja det var det brugte køkkenrulle og ikke paprøret der er tale om. Jeg tænker nu også at det måtte være logisk at man ikke sender brugt køkkenrulle til genbrug. Det er da særdeles uhygiejniskat tænke på. Så skulle vi genanvende folks snot når de har pudset næse ??

Kirsten Woller Jensen
6 år siden

Tja…… og dertil kommer, at man nu kan blive vækket af skraldemændene, for det larmer meget mere og meget længere tid, når de først skal ud og derefter ind igen med en buldrende container, hvori måske ligger en enkelt pose…….

Rikke
6 år siden

Undskyld men hører Tom pap rulle fra toilet papir ikke i pap og papir ?det giver ski ikke mening

Thomas Dietz
6 år siden
Reply to  Rikke

Jeg synes sorteringen er en hamrende god ide, men må godtnok også indrømme at jeg er lost.. Hvis systemet skal fungere og folk bruge det istedet for vi ender ud i at folk i frustration begynder at stille affald alle mulige steder så skal systemet godtnok gøre enklere så det ikke kræver en universitets uddannelse at sortere sit affald.

Helle Ostenfeld
6 år siden
Reply to  Rikke

Det var det brugte køkkenrulle der var tale om, ikke de tomme ruller. Vi er heldigvis forskellige, men for mig er det altså ret logisk at brugt køkkenrulle, altså det du har snavset til og eventuelt pudset næse i, ikke skal i papir afald til genbrug. Det skal i restaffald da alt andet er uhygiejnisk. Man må da for pokker også bruge sin sunde fornuft.

Jeppe Hjermitslev
6 år siden

Flaskepostens læsere.
Den største problematik er at plast ikke genanvendes i denne ordning, med alene flyttes til forbrænding på europæiske værker.
Ingen genanvendelse her.
For metal gælder at det sorterres fra affaldsforbrændingsslagge under alle omstændigheder i ren kvalitet.
Indsamling af papir og pap skal sammenkædes med at Danmark importer 2 mio. t. træ til forbrænding.
Ingen miljø for pengene her.

Jeppe Hjermitslev

Helle Ostenfeld
6 år siden

Man må da også bruge sin sunde fornuft og tænke at brugt køkkenrulle ikke skal til genanvendelse. Det er da særdeles uhygiejnisk at tænke på at vi så skulle genanvende eksempelvis folks snot hvis de har snydt næse i det køkkenrulle ?

Morten Jensen
6 år siden

Papir er papir, bearbejdet træ.
I genanvendelses processen af papir bliver det skyldet, hakket i stykket og gen-sammensat.. tvivler på bakterier overlever den process..
Men udfra dit oplæg skal vi da have lavet alt vores om..
– sjovt at man igennem flaske automater kan genanvende colaflasker uden problemer hvor her en smule mad rest kan ikke..

Lone Nissen
6 år siden

på Hjørring kommunes hjemmeside har jeg fundet udførlige lister over hvilke ting der skal hvorhen i containerne. Ved godt det er lidt besværligt, men jeg har printet og lamineret demog det fungerer godt.

Martin
6 år siden

Grotesk !!!! De skal hente affaldet uanset hvad.

Søren
6 år siden

Efter at have læst indlægget fra Tina tænkte jeg bare, hvad mon det er for en renovationsmedarbejder der har nærstuderet Tinas affald, er det mon en som godt kan lide at snave i andre folks ting og specielt godt ned i dybden af affaldet. – En lidt ulækker tanke ikke.

Dorthe
6 år siden

Brugt køkkenrulle skal ikke i restaffald men i madaffald efter hvad jeg har forstået.

Elisa
6 år siden

Ja, det kan være lidt udfordrende at indarbejde nye vaner. Der er ingen tvivl om at det er nødvendigt, verden er ved at drukne i affald, skabt af vores enorme ressource overforbrug. Affalds sortering er bare en meget lille begyndelse på en nødvendig omlægning af vaner. Måske kunne man overveje om køkkenrulle o erhovedet er nødvendigt ?

Søren P
6 år siden

Skal brugt toiletpapir så ikke osse i madaffald ✌✌

Søren P
6 år siden

Skal brugt toiletpapir ikke osse i “madaffald” ✌✌