Jeg startede dagen med at kigge forbi Bindslev Gl. Elværk, for at se, hvor meget vand der bruser over fisketrappen.
Næste stop på min tur blev Uggerby strand, hvor jeg kunne konstatere, at havet stod endog meget, meget højt på stranden.
I Hirtshals lå både Color Lines og Fjord Lines skibe godt fortøjet ved kajen. Havskum sprøjtede i store kaskader over vestmolen, mens bølgerne rullede ind med stor kraft på dækmolen.
Det blev til en kort visit på Tornby Strand, hvor havet også stod utrolig højt. Udsigten mod Hirtshals Fyr var meget diset på grund af bølgerne, som slog mod kysten.
Tilbage på Hirtshals Havn blev det til et par billeder af de store, stillestående maskiner fra Vennelyst Ingeniør & Entreprenørforretning, som ellers kører ned på stranden og flytter sand.
Tror, at alt det sand, som de har flyttet til Lønstrup, nu er tilbage efter de sidste to storme.
Efter sådan en dag nød jeg til sidst en stor cappuccino på Cafe2 ved Restaurant Lilleheden.
Foto: Jens Kranen Photography.