
Hvor savnede ikke bare medlemmerne , men selvfølgelig også trænerne som ildsjæle og hverdagens helte er hos BTI Håndbold, fik de alle at mærke fredag, hvor de fik besøg af formand Helle Lyngbak og Frank Lund.
– Vi glæder os helt vildt, til vi kan komme i gang med at spille håndbold igen, og heldigvis ser det ud til, at de fleste af dem har lyst til at give en hånd med igen i næste sæson. Det er fantastisk, ikke kun, fordi vi har brug for deres hjælp, for det har vi jo selvfølgelig, men også fordi de er godt selskab, lød beskeden fra Helle Lyngbak.
Derfor havde Helle Lyngbak og Frank Lund medbragt flødeboller til alle deres savnede trænere hos BTI Håndbold.