Hverdagens helte…

Kesse alias Christian Boelt er en af hverdagens helte hos SPAR og Slagter Winther.

1838
Kesse alias Christian Boelt. Foto: Fotografen Hirtshals.

Christian Boelt går i daglig tale under navnet Kesse og bor i Bjergby. Kesse er født i Hjørring og gift med Patricia.

Kesse er desuden småbørnsfar til Nicoline på 4 år samt til bare 6 måneder gamle Conrad.  Han har siden juni 2011 været ansat hos Slagter Winther.

Her har han fra start været utrolig glad for de dejlige kollegaer og det gode humør, der fortsat findes hos SPAR på Margrethevej i Hirtshals

Kesse husker især en oplevelse helt tilbage fra starten hos Slagter Winther, hvor han deltog i en rejse med smør til Norge.

– Vi var på TV i flere lande og fik som tak et juletræ med hjem til Danmark, fortæller en storsmilende Kesse alias Christian Boelt.

Mangel på smør blev dengang et stort problem i Norge, hvor blandt andre en russer blev anholdt for smugling i stor skala.

Kesses leverance var dog lovlig og blev som antydet særdeles værdsat.


I denne lille artikelserie bringer vi under coronakrisen en række små portrætter af ansatte hos SPAR og Slagter Winther på Margrethevej i Hirtshals, som er nogle af de utallige hverdagens coronahelte, der knokler med at holde gang i Danmark.


Link til tidligere artikler

Hverdagens helte…

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments