Esben Kallehauge Jensen er født i Bindslev og bor nu i Hjørring. Han blev ansat i SPAR, da René Ejstrup Larsen købte Slagter Winther.
– Før det har jeg været ansat hos Slagter Winther i tre et halvt år som lærling og lidt over et år som svend, fortæller Esben Kallehauge Jensen.
– Det er mig, der står for pølsemagerriet, hvis du har købt spegepølse eller grillpølse med Slagter Winthers logo på, er det mig, der har lavet den, tilføjer slagtersvenden.
– Det fede ved at være ansat hos René i slagterafdeleingen er, at vi har 100 procent frihed til at afgøre, hvilket varesortiment, der skal være i vores afdeling, slutter slagteren.
Købmand René Ejstrup Larsen har tydeligvis også grund til at være rigtig godt tilfreds med, at den knivskarpe svend røg med i købet ved overtagelsen af Slagter Winther.
I denne lille artikelserie bringer vi under coronakrisen en række små portrætter af ansatte hos SPAR og Slagter Winther på Margrethevej i Hirtshals, som er nogle af de utallige hverdagens coronahelte, der knokler med at holde gang i Danmark.