
Underholdning og folkefest er en fast del af den store events DNA. Arrangørerne sidder da også netop nu og planlægger festen til Naturmødet 2018.
Det skal naturligvis være vildere, sjovere og mere imponerende end de foregående år, selv om det kan blive svært at overgå Die Herren i 2017. Har du derfor en god idé til et band eller en entertainer, som bare vil passe perfekt ind i Thunderdomen, på Roots eller på en af de andre scener, vil de gerne høre fra dig.
Skriv dit forslag til underholdning i tråden under opslaget hos Naturmødet på Facebook. Så vil de tage det med i betragtning, når underholdningen skal planlægges til det, der forhåbentligt bliver årets fedeste fest i 2018.
Link til Facebook: Naturmødet
Arkivfoto: Catwizle Production.





















































