Hvalpe kan snart igen komme til træning

Mandag den 8. februar er muligheden der igen for kvalificeret træning af hvalpe hos instruktør og hundekonsulent Jan Sørensen.

14

Allerede i august sidste år var der for første gang såkaldt legestue for hvalpe hos Hirtshals Hundepension.

– Det er fuldstændigt overvældende, så mange hvalpe og ejere, der dukkede op første gang, fortalte dengang en positivt overrasket Jan Sørensen.

Det koster da også bare 20 kr. at deltage, hvilket utvivlsomt har bidraget til succesen, idet eneste krav er, at hvalpen er mindst 9 uger gammel og vaccineret.

– Hvalpene sættes sammen i grupper, hvor de med hensyn til størrelse og temperament passer sammen, så de får en god oplevelse og lærer at kommunikere med hinanden, forklarede Jan Sørensen.

Hunden lærer kort fortalt, hvordan den går i snor, adlyder kommandoer og kommer, når der bliver kaldt. Ejeren får til gengæld indblik i hundens adfærd og lærer at læse dens signaler.

Tilmelding på telefon 98 94 34 98.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments