Af Kirsten Pedersen
Jeg ved, at det måske ikke kommer mig ved, men vidste man, at bibliotekets bygning ville blive raget ned, da de solgte bygningen? Jeg blev så ked af at se det.
Nu er rammen om vores gamle rådhus væk, og bygningen står og skriger på den ro og hygge, der altid modtog os, som havde et besøg der. Troede, at hele bygningen var fredet. Jeg er født og opvokset her.
Kan vi så ikke få en pænere vedligeholdt by og nogle borde og bænke ude ved indkørslen til havnen, som rastepladsen nord for Frederikshavn. Der er hyggeligt, og vi trænger til, at vores by bliver mere venlig for alle de turister, der suser væk om sommeren.
Hermed en kærlig tanke for vores hjemby, som der bliver sunget så godt om i Klub 99, når de fremfører Hirtshalsvalsen.
Hirtshalsvalsen
Imellem lyng og skov, ved Jyllands barske kyst,
der ligger der en skøn og driftig fiskerby.
Ved solopgang i øst du vågner op til dyst,
din fisker synger kry: Vi står til havs på ny!
Havets salte bølger mod os bruser,
sangen, som vi bedst kan li’,
vinden gennem granens toppe suser
sin – stormsymfoni.
Havets salte bølger gav dig livet,
fiskerlejet, som fik verdensry,
alt har du os givet,
HIRTSHALS – vor skønne by.
Når skuden vender hjem med lasten fuld af fisk,
så kommer smilet frem og mad på bord og disk.
Din fisker danser vals med pigen i sin favn,
mens månen strækker hals og lyser over havn.
Havets salte bølger mod os bruser,
sangen, som vi bedst kan li’,
vinden gennem granens toppe suser
sin – stormsymforni.
Havets salte bølger gav dig livet,
fiskerlejet, som fik verdensry,
alt har du os givet,
HIRTSHALS – vor skønne by.
Melodi: P.O. Kiel. Tekst: Knud Aage Hansen
