Hvad sker der med Stoltzes Plads i Hirtshals?

Jørgen Christensen fra Venstre og Mette Jensen fra Det Konservative Folkeparti er forundrede over processen med Stoltzes Plads, mens Dan Andersen fra Lokallisten henviser til enighed om samme sag i Teknik & Miljøudvalget hos Hjørring Kommune.

1627
Det er salget af Stoltzes Plads og udviklingen ved Doggerbanke, der vækker bekymring hos Hirtshals Handel & Erhverv.

Det var angiveligt med stor forundring, at byrådsmedlem Jørgen Christensen fra Venstre i dag har set ovenstående salgsskilt på Doggerbanke 1.

– Der er i øjeblikket forslag til en lokalplan for området under udarbejdelse. På et tidspunkt udsender byrådet dette forslag i høring, hvorefter der sker en politisk behandling. Først herefter vil det være muligt, for eksempel at opføre dagligvareforretninger. Og dette kræver, at der er et flertal i byrådet, understreger Jørgen Christensen.

– På Nordicals hjemmeside kan man læse, at køber forventes godkendt på byrådsmødet i januar 2020, og lokalplanen forventes godkendt i juni 2020. Dette forudsætter et flertal i byrådet. Det er altså den omvendte rækkefølge. Jeg kan allerede nu meddele, at jeg IKKE stemmer for en lokalplan, der tillader dagligevarebutikker på Stoltzes Plads, understreger Jørgen Christensen.

Den holdning får tilsyneladende tilslutning fra det konservative byrådsmedlem Mette Jensen.

– I 2 år har jeg været medlem af byrådet i Hjørring Kommune, og det er hævet over enhver tvivl, at samarbejdet på tværs af byrådet ind imellem har budt på sværdslag, også af de helt store. Men jeg undres alligevel, når kommunen får Nordicals til at udbyde et areal til salg uden forudgående drøftelse i økonomiudvalget eller byrådet, supplerer Mette Jensen, som henviser til, at det trods alt gælder byudvikling i kommunens næststørste by Hirtshals.

– Om ikke andet så har jeg da muligheden for at stemme for eller imod et købstilbud, slutter Mette Jensen.

Anderledes ser Dan Andersen fra Lokallisten på sagen om Doggerbanke 1, der er mere kendt som Stoltzes Plads.

– Jeg har altid været skeptisk overfor dagligvarebutikker på Stoltzes Plads, men da et enigt Teknik & Miljøudvalg besluttede, at udbuddet af arealet igangsættes snarest 24. september 2019, tænkte jeg, at her er et klart flertal, så lad os se, hvilke bud der kommer, siger Dan Andersen.

– Teknik & Miljøudvalget har jo repræsentanter fra A, C, DF og V, så det har de nok clearet i partierne, slutter Dan Andersen.

Læs alt om udbuddet her: Doggerbanke 1.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Charlotte
4 år siden

Syntes der blev sagt og bestemt at der skulle bygges det nye lægehus på pladsen

Jeg ville da foretrække et varehus ja med små butikker så vores turister ikke køre ud af byen må ski kunne bygges et sted fra havnen og selvføldig gerne inden BYSKILTET ???